Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

karnevalssang

Oprindelig forfatter THH Seneste forfatter Redaktionen

karnevalssang, canti carnascialeschi, en særlig genre af verdslige sange opført ved karnevalsfestlighederne i Firenze ca. 1475-1525, navnlig på initiativ af Lorenzo 1. Medici (d. 1492). Der er overleveret ca. 70 komplette kompositioner samt et større antal tekster, hovedparten anonyme. Sangene, som er nært beslægtede med den italienske lauda, er strofiske og sat i en enkel tre-fire-stemmig, akkordlig-homofon sats.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Holme Hansen: karnevalssang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104451