Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

isorytmik

Oprindelig forfatter PER Seneste forfatter Redaktionen

isorytmik, (af iso- og rytmik), kompositionsteknik, som florerede i ars nova-tiden (ca. 1300-ca. 1450). Satsernes cantus firmus blev opdelt i et antal rytmisk ens afsnit (taleae), uafhængigt af det melodiske forløb (color). Også de øvrige stemmer i satserne kunne være helt eller delvis isorytmiske. Kimen til teknikken lå i 1200-t.s modale rytmik. Isorytmik træffes i musik af bl.a. Philippe de Vitry og Guillaume de Machaut (fx i visse satser af dennes Messe de Nostre-Dame).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Erland Rasmussen: isorytmik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99892