Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ars antiqua

Oprindelig forfatter Balth Seneste forfatter Redaktionen

ars antiqua, (lat. 'gammel kunst'), musikhistorisk periode med centrum i Frankrig ca. 1250-1320; overgangsperiode mellem modalepoken og ars nova. Begrebet ars antiqua blev først skabt i 1300-t. som modstykke til ars nova. I løbet af ars antiqua opnår musikken en større rytmisk frihed, hvilket hovedsagelig ses i triplumstemmerne i motetten, periodens musikalske hovedgenre, der stadig var baseret på allerede foreliggende melodier. De rytmiske ændringer modsvaredes af en ændring af notationen, der frigjorde sig fra modalepokens rytmemønstre (modi). Den nye frankoniske mensuralnotation, opkaldt efter Franco af Köln, opererede med faste værdier for de enkelte node- og pausetegn. Den rytmiske nuancering betød også brug af mindre nodeværdier og blev i slutningen af perioden videreudviklet af komponisten Pierre de la Croix.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif V.S. Balthzersen: ars antiqua i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40517