• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

diminution

Oprindelig forfatter PER Seneste forfatter Redaktionen

Diminution. Fra J.S. Bachs kirkekantate BWV 38 Aus tiefer Not schrei ich zu dir. 1 I første sats fremføres koralmelodien som cantus firmus i helnoder i sopranstemmen (takt 13ff.). 2 Samme melodi i halve nodeværdier i tenorstemmen (takt 1ff.). 3 Melodien optræder i kvarte nodeværdier i den afsluttende koral.

diminution, (af lat. diminutio 'formindskelse'), musikalsk betegnelse med to betydninger:

1 i kontrapunktisk musik (kanon, fuga o.l.) en musikalsk teknik, der medfører halvering eller anden forkortelse af nodeværdierne i en melodi eller et tema. Princippet er det modsatte af augmentation, der ligesom diminution var en almindeligt anvendt teknik i renæssance og barok.

2 udsmykning af en melodi ved hjælp af tilføjede forbindende kortere toner. Teknikken, der ligner jazzimprovisation, var især almindelig i renæssancens vokalpolyfoni og i barokmusik af solistisk, eventuelt virtuost tilsnit (koncert, arie osv.) Dimunition kan i praksis være det samme som forsiring, kolorering, figuration, ornamentik eller koloratur.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Erland Rasmussen: diminution i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64739