Variation, grundlæggende teknik i al musik, europæisk og ikke-europæisk, folkelig og kunstmusikalsk, udført af udøvere og komponister og omfattende bl.a. den mundtlige visesangs omsyngninger, jazzimprovisationer, indisk raga-spil og variationer over et tema. I 1500- og 1600-t. florerede en vokal koloreringspraksis i fx madrigaler og arier. I instrumentalmusikken anvendtes variationsteknik i kontrapunktiske former som ricercare, canzona, fantasi eller koralbearbejdelse, fx Sweelincks lied- og koralvariationer og Frescobaldis variationscanzona, eller i forbindelse med en basso ostinato i satstyper som chaconne, passacaglia og folia. Genren tema med variationer går tilbage til de engelske virginalisters variationer over dansemelodier omkring 1600. Oprindelig var der tale om melodiske figurationer af temaet som fx hos Mozart, mens Beethoven snarere dyrkede kontraster af karaktermæssig art i såkaldte karaktervariationer. Variationsrækker kan stå alene som fx J.S. Bachs Goldbergvariationer for cembalo, Beethovens Diabellivariationer for klaver og Schönbergs Variationer for orkester eller indgå som sats i en suite, sonate eller symfoni som fx finalen af Brahms' 4. symfoni.