Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

seriel musik

Oprindelig forfatter JMae Seneste forfatter Redaktionen

seriel musik, musik, i hvilken både tonehøjder og elementer af andre parametre (varigheder, styrkegrader, klangfarver osv.) ordnes i serier (rækker), der er bindende for kompositionen.

Princippet, der viderefører tolvtoneteknikken, udvikledes i 1950'erne ved sommerkurserne i Darmstadt ud fra ansatser hos Anton von Webern, Milton Babbitt og Olivier Messiaen.

Tidlige eksempler er Karel Goeyvaerts' Sonate, Karlheinz StockhausensKreuzspiel og Pierre Boulez' Polyphonie X (alle 1951). Metoden bestod i at organisere enkelttoner, men da det ofte førte til en sats af næsten uovervindelig sværhed, blev princippet udvidet til at omfatte grupper af enheder som i Stockhausens Zeitmasse (1956) og Gruppen für 3 Orchester (1957) og siden til "styret tilfældighed"; her improviseres detaljer, mens formdelenes gennemsnitsværdier af tæthed, styrke, toneleje osv. og forandringsgraden inden for parametrene styres serielt i en "statistisk formkonception", fx i György Ligetis orkesterværker Apparitions (1959) og Atmosphères (1961) og Stockhausens Kontakte (1960) for elektronisk lyd, klaver og slagtøj.

Annonce

Skønt den totale serialisme snart blev opgivet, har den grundlæggende idé banet vej for træk i musik efter 1950, som ville være utænkelige uden den.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Maegaard: seriel musik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157892