Sarabande, (via fr. fra sp. zarabanda, af pers. opr.), i 1500-t. en erotisk dans i tredelt takt af spansk oprindelse. I 1600-t. ændrede den karakter og antog lokale træk, efterhånden som den bredte sig til Italien, Frankrig, England og i 1700-t. til Tyskland. I kunstmusikken forekommer sarabanden især som en højtidelig og langsom sats i suiten; satsen er homofon og noteres i 3/2- eller 3/4-takt. Både første og andet slag bliver betonet, sidstnævnte tillige ofte forlænget ved punktering.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.