Passepied, (fr., af passer 'gå forbi, gå igennem' og pied 'fod'), branle, folkedans fra Bretagne i 1500-t.; den var i lige takt og blev danset med saksende trin. I midten af 1600-t. blev den optaget ved det franske hof som livlig pardans i 3/8- eller 6/8-takt og blev indlagt i operaer og balletter. Passepied optræder stedvis i baroktidens suite.