Metamorfose, omdannelse. Inden for musik en proces, gennem hvilken et tema eller motiv forvandler sig til et andet; ofte således at ekstrem forandring bliver resultatet af ændringer, der i sig selv er ubetydelige.

Faktaboks

Etymologi
Ordet metamorfose kommer af græsk metamorphosis 'forvandling', af meta- og afledn. af morphe 'form'.

Metamorfoseteknikken kendes især fra den romantiske periode, hvor man bl.a. træffer den i Schuberts Wandererfantasie, Franz Liszts symfoniske digt Les Préludes og i Wagners anvendelse af ledemotiver. I nyere tid har danske komponister som Niels Viggo Bentzon og Vagn Holmboe anvendt teknikken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig