Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

koralbearbejdelser

Oprindelig forfatter HFPed Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/16687/=ud_a_357138.mp3?revision=1

koralbearbejdelser, udsættelser af en koralmelodi (se koral). De første flerstemmige koraludsættelser (1524) kan inddeles i to typer, der begge indeholdt melodien i tenorstemmen. Den ene var polyfon og førte melodien i lange nodeværdier med rytmisk livlige modstemmer; den udviklede sig til koralmotetten, der var opdelt i en række fugerede afsnit. Den anden var overvejende homofon med melodien i overstemmen og alle andre stemmer i samme rytme, den såkaldte kantionalkoral. Omkring 1600 skabtes de første koralbearbejdelser i venetiansk stil for to eller flere kor og instrumentalgrupper, og i 1618 udkom en samling koraludsættelser for to sopraner og basso continuo (J.H. Schein; se gejstlig koncert). I en bestemt type præsenteres melodien i en række kontrasterende variationer svarende til koralens strofer; denne form var forløber for den senere koralkantate, som bl.a. J.S. Bach dyrkede.

Koralbearbejdelser for orgel blev udviklet i løbet af 1600-t. Til den polyfone type hører koralfantasien, hvis udgangspunkt var den gennemimiterede motet. Omkring 1650 skabtes i Nordtyskland en friere form, som bearbejdede koralen i flere bredt anlagte og indbyrdes stærkt kontrasterende led, og som udnyttede barokorglets klanglige resurser i kombination med en virtuos spilleteknik. En egentlig koralfuga, hvor kun den første korallinje gennemføres i imitation, blev først udviklet i Sydtyskland i slutningen af 1600-t. I de tidligste koralvariationer blev en og samme koralmelodi gennemført som cantus firmus i en række kontrapunktisk varierede satser, mens variationsteknikken i den senere koralpartita, som var inspireret af cembalosuiten, nærmest må betegnes som homofon figuration, der udviskede forskellen mellem cantus firmus og de øvrige stemmer. Koralforspil med en udtryksfuldt ornamenteret melodi over et harmonisk akkompagnement var en efterligning af den basso continuo-ledsagede solosang. I Bachs Orgelbüchlein (ca. 1713-17) findes en speciel type koralbearbejdelse, hvor et fastholdt teologisk symboliserende motiv gennemføres som kontrapunkt til koralmelodien, der kun fremføres én gang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Flemming Pedersen: koralbearbejdelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110007