Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kanon

Oprindelig forfatter PER Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/14447/=ud_a_111611.mp3?revision=4

Kanon. Det viste eksempel, begyndelsen af J.S. Bachs orgelkoral In dulci jubilo BWV 608 fra Orgelbüchlein, er en dobbeltkanon, da både koralmelodien i sopranen og den kontrapunktiske modstemme i alten imiteres kanonisk i henholdsvis tenor og bas.

Kanon. Det viste eksempel, begyndelsen af J.S. Bachs orgelkoral In dulci jubilo BWV 608 fra Orgelbüchlein, er en dobbeltkanon, da både koralmelodien i sopranen og den kontrapunktiske modstemme i alten imiteres kanonisk i henholdsvis tenor og bas.

kanon, inden for musikken den strengeste kontrapunktiske kompositionsmåde. I en kanon omfatter imitationen en hel melodi, ikke (som i en fuga) kun begyndelsen. I den enkle folkelige kanon har stemmerne samme tonehøjde (fx Mester Jakob).

Ordet kanon kommer af græsk 'stang, målestok, regel, rettesnor'.

Kunstmusikken har udviklet flere andre kanontyper; bl.a. kan besvarelsen sætte ind fra en anden tonehøjde, fx i kvintafstand, intervallerne kan spejlvendes (inversionskanon) eller fremføres bagfra (krebskanon), nodeværdierne kan forlænges eller forkortes, og to melodier kan kombineres (dobbeltkanon).

Højdepunkter i anvendelsen af disse teknikker blev nået i vokalpolyfonien omkring 1500 og i adskillige af Johann Sebastian Bachs værker, fx Einige kanonische Veränderungen über das Weihnachtslied Vom Himmel hoch BWV 769 (1748).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Erland Rasmussen: kanon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103772