Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

offertorium

Oprindelig forfatter PRy Seneste forfatter Redaktionen

offertorium, (nylat., af lat. offere, se offer), det fjerde propriumsled i den romersk-katolske messe, dvs. den processionssang, der ledsager frembærelsen af offergaverne til alteret.

I oldtiden bestod sangen af en hel salme i Salmernes Bog i GT med tilhørende antifon, men siden 900-t. omfatter den kun antifonen, hvortil Graduale Romanum indeholder et betydeligt antal forskellige gregorianske melodier. Flerstemmige udsættelser i form af motetter kendes også.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ryom: offertorium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134604