Den yngre motet fremkom i 1400-tallet og er især kendetegnet ved at være skrevet til én tekst på latin, fremført i alle stemmer. Ordene stammer navnlig fra forskellige dele af den romerskkatolske kirkes liturgi (messens propriumsled, antifoner, responsorier, vers fra salmer i Salmernes Bog i GT osv.), hvorfor motetten havde forskellige liturgiske funktioner. I den første tid anvendtes den tilhørende gregorianske melodi som cantus firmus i de flerstemmige satser, og karakteristisk for genren er desuden, at satserne er opdelt i selvstændige afsnit, der typisk omfatter en verslinje; disse afsnit kan opvise betydelige kontraster i taktart, tempo, musikalsk udtryk osv.
Et særdeles vigtigt skridt i motettens stilistiske udvikling var indførelsen af imitationsprincippet i begyndelsen af 1500-tallet. Den gennemimiterede motet er kendetegnet ved, at de individuelle afsnit udsættes som korte, fugatolignende episoder, der overlapper hinanden. Samtidig blev motetten efterhånden frigjort fra de gregorianske melodier og skrevet uden cantus firmus. Til de mest betydelige motetkomponister i 1500-tallet hører Palestrina, Orlando di Lasso og Victoria.
Sideløbende med den latinske motet opstod i Tyskland den protestantiske koralmotet , hvis tekstlige og musikalske grundlag var den evangeliske koral (bl.a. hos Hans Leo Hassler).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.