Communio er den sidste del af proprium i den romerskkatolske messe. Communio istemmes af kantor under præstens og menighedens kommunion (altergang); den blev oprindelig sunget, så længe kommunionen varede, og bestod af en antifon og et eller flere vers, der blev udført som salmodi af to alternerende kor.

Faktaboks

Etymologi

Ordet communio er latin 'fællesskab', afledt af comunis 'fælles', af kon- og afledning af munus 'hverv, tjeneste, gave'.

I løbet af 900-1300-tallet bortfaldt salmeversene efterhånden, og tilbage blev kun antifonen (med undtagelse af Lux aeterna i requiemmessen). Siden 1969/1970 fremføres antifonen atter sammen med versene som salmodi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig