Benedictus er det første ord i to forskellige liturgiske sange, der bruges i den romerskkatolske kirke.

1) I messen indgår Benedictus qui venit in nomine Domini ("Velsignet være han, som kommer i Herrens navn" efter Matthæusevangeliet, kapitel 21, 9, og Salmernes Bog, kapitel 118, 26) kædet sammen med Sanctus til ét led.

I flerstemmig musik er Benedictus ofte behandlet som en selvstændig sats, der tidligere fremførtes efter forvandlingen (se transsubstantiation).

2) Zakarias' lovsang, Benedictus Dominus Deus Israel ("Lovet være Herren, Israels Gud" efter Lukasevangeliet, kapitel 1, 68) er en af de tre store nytestamentlige hymner.

I klostrenes tidebønner udgør Benedictus, der har sin egen antifon, højdepunktet i morgenbønnen laudes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig