Tidebønner er de otte bønner, der siden oldtiden bedes dagligt i kirker og klostre, forordnet bl.a. i Benediktinerreglen (begyndelsen af 500-tallet).

Tidebønnerne består hovedsagelig af salmer med antifoner, læsninger med responsorier, hymner og lovsange, herunder Marias lovsang Magnificat i vesper, Simeons lovsang Nunc dimittis i komplet og Zakarias' lovsang Benedictus i laudes.

Liturgireformen i 1970 medførte ændringer i antallet af tidebønner, som også kendes i den ortodokse, den evangelisk-lutherske og den anglikanske kirke. I Det Danske Antifonale (1971 og 1977) findes tekster og melodier til tidebønnerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig