Liturgisk drama, middelalderens anskueliggørelse af beretninger fra Bibelen og andre episke tekster omsat i handling, ord og musik. Dramaet, som nåede sit højdepunkt i 1400-t., blev opført af byens borgere i en primitiv iscenesættelse og enkle kostumer, mens rollerne som hellige personer var forbeholdt gejstligheden.
Musikken bestod af antifoner, sekvenser, recitativer og strofer med omkvæd, endog verdslige sange; stykket sluttede med en hymne. Dramatiseringen fremførtes på modersmålet i forbindelse med messen, der blev afholdt på latin. Efterhånden indgik underholdende og komiske indslag i spillene, der blev flyttet uden for kirkerummet.
De mest populære var den stille uges passionsspil (se Oberammergau), julens krybbespil og Mariaspil. De liturgiske dramaer blev vigtige forløbere for opera og især oratorium.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.