Introitus er første led i den romerskkatolske messes proprium, og er dermed den sang, der ledsager præstens indgangsprocession i kirken ved messens begyndelse. Oprindelig omfattede introitus foruden antifon og doksologi en hel salme fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, men antallet af vers blev med tiden indskrænket til ét, idet dog doksologi og antifon blev bevaret.

Faktaboks

Etymologi
Ordet introitus er latin og betyder 'indgang', af intro- og itus, perfektum participium af ire 'gå'.

Efter Det 2. Vatikankoncil foreskrives ikke længere doksologien, ligesom antallet af vers kan afpasses efter ceremoniens varighed. De gregorianske melodier til antifonen har ofte stor kunstnerisk udtrykskraft, mens versene reciteres på en enkel salmoditone. Antifonens tekst tager udgangspunkt i dagens tema. Den indledes med et eller flere ord, som for søndagsmessernes vedkommende i tidens løb er blevet betegnelser for de enkelte søndage i kirkeåret som fx Gaudete ('glæd jer') på 3. søndag i advent eller Lætare ('fryd dig') på 4. søndag i fasten.

Ligeledes har det første ord i introitus for messen for de afdøde givet den navnet requiem (af latin Requiem aeternam dona eis, Domine, 'Herre, giv dem den evige hvile').

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig