Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sekvens

Oprindelig forfatter RToen Seneste forfatter Redaktionen

sekvens, liturgisk sang, der efterfulgte halleluja (se jubilus) i den romersk-katolske messe. Genren opstod i 800-t., og sangene var som regel formet som en kæde af kortere eller længere tekstled, der parvis fremførtes på samme melodi.

Ordet sekvens kommer af latin sequentia, afledn. af sequens, præs.part. af sequi 'følge efter'.

I middelalderen blev sekvenserne omdannet til strofiske og rimede digte med karakter af hymner, og de udgjorde en næsten fast del af messen. Tillige med troperne forsvandt størstedelen af sekvenserne dog som følge af liturgireformen i 1570. Bevaret blev sekvenserne til påske, Victimae paschali laudes, og til pinse, Veni Sancte Spiritus, der begge stadig er obligatoriske.

Efter reformen i 1970 er Lauda Sion og Stabat Mater (indført 1727) valgfrie. Desuden er requiemmessens Dies irae bortfaldet og optræder kun som hymne i tidebønnerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Tönshoff: sekvens i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157288