Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

halleluja

Oprindelig forfatter RToen Seneste forfatter Redaktionen

halleluja, (hebr. 'lad os prise Jahve'), alleluja, alleluia, udråbsord anvendt mange steder i Salmernes Bog i GT; oprindelig var det den jødiske menigheds højtidelige akklamation som svar på den solistiske salmesang.

I oldkirken var halleluja forbeholdt påskesøndag, men fra omkring 600 blev det sunget hele året som et fast led efter anden læsning, dvs. inden evangeliet; en undtagelse udgør fastetiden, hvor det erstattes af tractus.

Det gregorianske halleluja indledes med en forholdsvis kort melodi intoneret af kantoren og gentaget af koret; melodien munder ud i jubilus, en smukt koloreret melisme på slutvokalen a (se sekvens); derpå følger verset, og halleluja gentages. I påsketiden har gradualet samme udformning med ordet halleluja som antifon. Uden for messen findes halleluja bl.a. som antifon i visse tidebønner.

Annonce

Ordene i det berømte Halleluja-kor i Händels oratorium Messias (1742) stammer fra Joh. Åb. 19,6.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Tönshoff: halleluja i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88199