Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kyrie

Oprindelig forfatter RToen Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/17254/=ud_a_229431.mp3?revision=1

Kyrie, Kyrie eleison (gr. 'Herre, forbarm dig'), det første led i den romersk-katolske messesordinarium. Anråbelsen kan dateres til antikken, men den indførtes først i 500-t. i den romerske ritus som et litani med bønsanliggender og menighedens svar, "Kyrie eleison". Senere blev kun anråbelserne bevaret, men blev suppleret med Christe eleison (gr. 'Kristus, forbarm dig'); melodierne blev desuden mere udsmykkede, i mange tilfælde med toneranker (melismer).

Oprindelig omfattede messeleddet ni dele (3 x Kyrie, 3 x Christe, 3 x Kyrie), men er efter Det 2. Vatikankoncil forenklet til seks.

Se også leise.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Tönshoff: Kyrie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113034