Yamaha Corporation, verdens største producent af musikinstrumenter, grundlagt 1887 af Torakusu Yamaha (1851-1916) under navnet Nippon Gakki; det nuværende navn antog virksomheden 1987. Firmaet, der bygger stort set alle slags akustiske og siden 1958 også elektriske og elektroniske instrumenter, blev oprindelig især kendt for sine flygler. Yamahamusikskoler, grundlagt 1954, kendes verden over. Foruden musikinstrumenter producerer virksomheden bl.a. lydudstyr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.