Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Theobald Böhm

Oprindelig forfatter DFalc Seneste forfatter Redaktionen

Theobald Böhm, 1794-1881, tysk fløjtespiller, komponist og instrumentmager. Han var medlem af hofkapellet i München og udgav et stort antal kompositioner for fløjte, men hans navn er først og fremmest knyttet til nykonstruktionen af instrumentet, den såkaldte Böhm-fløjte. I den første udformning fra 1832 er den indre boring konisk, i en forbedret udgave fra 1847 er den cylindrisk. Han gjorde tonehullerne større og skabte en ny spillemekanik bestående af et sindrigt system af vægtstænger og klapper. Resultatet blev en fløjte med stor egal klangstyrke. Böhm ændrede tillige materialet fra træ til en sølvlegering, der var bedre egnet for den nye mekanik. Böhm-fløjten vandt efterhånden indpas overalt og har været næsten enerådende til slutningen af 1900-t., hvor nye konstruktioner vinder frem.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorthe Falcon Møller: Theobald Böhm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53018