Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steinway & Sons

Oprindelig forfatter AoeJ Seneste forfatter Mads L.

George Gershwin ved et Steinway-flygel. Foto fra 1935.

George Gershwin ved et Steinway-flygel. Foto fra 1935.

Steinway & Sons, også kendt som Steinway, amerikansk-tysk flygel- og klavervirksomhed, grundlagt 5. marts 1853 i New York City af den tyske immigrant Heinrich Engelhard Steinweg, der 1864 ændrede sit navn til Henry Engelhard Steinway. Firmaets tyske fabrik blev etableret 1880 i Hamburg.

Sammen med sine sønner forbedrede Heinrich Engelhard Steinweg konstruktionen af flygler og klaverer på mange områder, og flyglerne, der snart blev regnet for nogle af de fineste i verden, blev meget udbredt, især til koncertbrug.

Steinway-flygler og -klaverer har vundet adskillige medaljer og priser; den første ved Metropolitan Mechanics Institutes messe i Washington, D.C. 1855. Siden fulgte medaljer og priser ved bl.a. verdensudstillingerne i London (1862), Paris (1867) og Philadelphia (1876).

Annonce

Gennem tiden har Steinway haft forskellige ejere; 2013 blev Steinway købt af den amerikanske forretningsmand John Paulson (f. 1955), grundlægger af og President for hedgefonden Paulson & Co. i New York City.

Steinway-flygler og -klaverer er håndlavede, og produktionstiden for et Steinway-flygel er næsten et år.

Steinway & Sons' hjemmeside

Se videoklip: Om Steinway & Sons, fra serien A World of Excellence. Produceret af Shanghai Hantang Culture Development.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Ørbæk Jensen: Steinway & Sons i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164606