Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Frobenius & Sønner, Th. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S, dansk orgelbyggeri, grundlagt 1909 af Theodor Frobenius (1885-1972) og videreført af sønnerne Walther (1920-2007) og Erik Frobenius (1926-2002) og deres søster Rita Schepeler. I dag ejes virksomheden, der har afdelinger i Kongens Lyngby (fra 1925) og Horsens, af Frobeniusfonden.
Jerusalemskirken, København | 1916 |
Århus Domkirke | 1928 |
Skt. Markus Kirke, Bergen, Norge | 1939 |
Kristkirken, Tønder | 1946 |
Queen's College Chapel, Oxford, England | 1965 |
Vangede Kirke | 1979 |
Mahikari Grand Shrine Temple, Takayama, Japan | 1984 |
Opstandelseskirken, Albertslund | 1991 |
Firmaet har siden 1940'erne, inspireret af nordtyske barokorgeler, bygget en række banebrydende instrumenter til talrige danske kirker, ofte i samarbejde med fremtrædende arkitekter som Mogens Koch, Inger og Johannes Exner og J.O. von Spreckelsen.
Frobenius & Sønner fusionerede i 2010 med Carsten Lunds orgelbyggeri.
Ole Olesen: Frobenius & Sønner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80251 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon