Faktaboks

Emil Hjorth
Født
1840
Død
1920

Emil Hjorth var en dansk violinbygger.

Det københavnske violinbyggerfirma Emil Hjorth & Sønner blev grundlagt i 1789 af Andreas Hansen Hjorth (1752-1834), hvis instrumenter havde rod i den sydtyske skole. Traditionen videreførtes af sønnen Johannes Hjorth (1809-1900), der drev forretningen fra faderens død til 1870, da firmaet gik videre til Emil Hjorth.

Emil Hjort uddannede sig i Paris, og siden har familiens instrumenter været præget af fransk violinbyggertradition. Det gjaldt også sønnerne, Otto (1877-1950) og Knud Hjorth (1880-1952), der gik i kompagniskab med faderen i 1906. Næste generation, Arne Hjorth (1910-2001), overtog driften i 1952, og i 1985 blev firmaet omdannet til anpartsselskab ejet af Mads Hjorth (f. 1947).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig