Algeriet - musik, Den algeriske musik tilhører det arabiske musikområde (se arabisk musik), hvortil er føjet melodisk og rytmisk materiale fra den oprindelige befolkning, berberne, fra afrikansk musik, fra religiøse broderskaber i nord samt fra den osmanniske periode. Herudover går der skel mellem beduinernes musik, den klassiske bymusik og den religiøse musik. Grænserne er dog ikke entydige. Fælles for Algeriets musik er, at den overvejende bygger på mundtlige overleveringer, der giver stemme og tekst forret for instrumenterne. Disse følger enstemmigt melodilinjen, opbygget af toneforløb, der spænder over en terts, en kvart eller en kvint. Melodien forskønnes af forspil, forsiringer og instrumentale svar. Nært knyttet hertil er rytmen, der ved fast tilbagevendende betoninger og underbetoninger frembringer en "harmonisk" dybde. Inden for dette fællesmateriale af poetiske formler, tonerækker og rytmer findes store variationer, afhængigt af valget af instrumenter, sted (region, land, by), medvirkende (mænd eller kvinder), eller af de lejligheder, der er knyttet musik til (bryllupper, landbrugsritualer m.m.). Genren andalus har rod i de gamle bycentre Tlemcen, Constantine og Algier, hvis handelsstand og intellektuelle klasse har videreført en musiktradition, der bl.a. fandtes i det muslimske Andalusien. Ved timelange femdelte suiter, nubat, fremføres højere poesi om kærlighed, religion, historiske begivenheder m.m. Højere poesi er tillige udbredt i den musikalsk enklere beduinmusik. Kortere tekster og musikalske forløb findes fx i en blandingsform af by- og landtradition (hawfi) og i kvindernes improviserede dansemusik.

Vigtigste traditionelle musikinstrumenter

  • bendir, rammetromme
  • derbuka, qallal, vaseformet tromme
  • ghayta, skalmeje
  • guinbri, trestrenget knipset lut
  • kamanche, spydfidel med 1-2 strenge
  • mandola, knipset lut
  • nay, qasaba, endeblæst fløjte
  • qanun, trapezformet citer
  • qarqabu, metalkastagnetter
  • rabab, rebab, korthalsfidel
  • tabl, cylindrisk tromme
  • tar, tir, rammetromme af tamburintypen
  • tbila, kedeltromme
  • ud, kwitra, knipset korthalslut med 5-6 kor

Koloniseringen og massemediernes indtog har i 1900-t. betydet fremkomsten af nye folkelige blandingformer, der benytter vestlige instrumenter; i 1930'ernes Algier fremstod shabi som en blanding af kabylsk musik og andalus, i 1950'erne asri i Oran, inspireret af latinamerikanske rytmer. Med den sprogrenæssance, der fandt sted i Kabyliet i 1970'erne, fulgte en musikalsk fornyelse på linje med vestlige protestsange. Efter en periode, hvor let, kommerciel båndmusik, især ray, har domineret, har musikudøvelsen fået sværere kår under Algeriets økonomiske krise og den islamiske bevægelse.

Læs mere om Algeriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig