• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gagaku

Oprindelige forfattere EFoc og WFli Seneste forfatter Redaktionen

gagaku, (jap., af ga 'kultiveret' og gaku 'musik'), japansk ceremoniel musik med oprindelse i kinesisk og koreansk hofmusik indført fra 500-600-t.; verdens ældste eksisterende noterede orkestermusik. Gagakurepertoiret falder i flere kategorier: Komagaku er orkestermusik med tilhørende dans, kaldet bugaku, importeret især fra Korea eller komponeret i koreansk stil; dansen opføres traditionelt af mænd på en udendørs, cinnoberrød, kvadratisk scene på ca. 7 m×7 m, beklædt med grøn silke. Togaku er koncertmusik fra Tangdynastiet (618-906) af kinesisk oprindelse med påvirkning fra Indien, Persien og Centralasien via Silkevejen. Desuden omfatter gagaku flere vokale genrer af japansk oprindelse.

Tonalt anvendes udvalgte syvtoneskalaer, egentlig femtoneskalaer med to vekseltoner, alle baserede på de intervaller, der kendes i Vesten. Musikken, der virker meget stillestående, værdsættes mere for perfektionismen i samspillets glidende ro end for individuel virtuositet. Grundmelodien omspilles og forsires på de forskellige strenge- og blæseinstrumenter, mens mundorgelet, hvor det forekommer, supplerer med akkorder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Fock, Willie Flindt: gagaku i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81649