Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joseph Kosma

Oprindelig forfatter PaSL Seneste forfatter Redaktionen

Joseph Kosma, 1905-1969, ungarsk komponist. Kosma boede og arbejdede fra midten af 1930'erne i Frankrig. Ud fra den tanke at give musikken i de nye tonefilm sin egen identitet komponerede han musik og viser til mere end 100 film, bl.a. Jean RenoirsLa grande illusion (1937, Den store illusion) og Marcel CarnésLes Enfants du paradis (1945, Paradisets Børn). Visen Les Feuilles mortes fra Carnés Les Portes de la nuit (1946, Nattens porte) blev den største succes blandt Kosmas og lyrikeren Jacques Préverts ca. 80 viser; under sin engelske titel, Autumn Leaves, har melodien opnået status som jazzstandard i USA (Miles Davis, Bill Evans, Keith Jarrett mfl.).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Schantz Lauridsen: Joseph Kosma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110413