Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georges Delerue

Oprindelige forfattere KKet og PaSL Seneste forfatter Redaktionen

Georges Delerue, 1925-1992, fransk komponist. Efter en klassisk komponistuddannelse skrev Delerue såvel operaer og balletter (fx Enetime, 1963, til Flemming Flindts koreografi) som orkestermusik. Imidlertid blev han omkring 1960 knyttet til den ny bølge i fransk film og er mest kendt for samarbejdet med Truffaut, fx i Tirez sur le pianiste (1960, Skyd på pianisten), Jules et Jim (1961, Jules og Jim) og La peau douce (1964, Silkehud). Hovedparten af hans alsidige, lyriske og ofte melankolske værk ligger imidlertid uden for den ny bølge; i de sidste ti år af sit liv arbejdede han i Hollywood, hvor han skrev musik til film af bl.a. Oliver Stone (fx Platoon, 1986).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting, Palle Schantz Lauridsen: Georges Delerue i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62791