Island - musik (folkemusik)

Island – musik (folkemusik), De tidligste nedskrifter af islandsk folkemusik stammer fra sidste halvdel af 1800-t. De vigtigste lokale genrer er rímur, lausa vísur, viser, folkelig salmesang, barnagælur og tvísöngur.

Rímur er lange episke, ofte dramatiske og heroiske beretninger, ikke sjældent på 1000 vers eller mere. De kvædes (en mellemting mellem sang og tale) med en melodik, der ofte er snæver med tre til seks tonetrin, men fremførelsen er meget individuel. Lausaviserne er beskrivende eller karakteriserende sange på én strofe (énstrofinger); de har samme metriske struktur som rímur og kvædes på samme måde. I visesangen er toneomfanget større, ofte en oktav eller mere; for tonaliteten er den forhøjede kvart et karakteristisk træk. Den folkelige salmesang er i sin oprindelse reformationstidens salmemelodier, men i traditionen tilnærmet visesangen, bl.a. tonalt, og desuden udsmykket med forsiringer og melismer. Tvísöngur er en tostemmighedspraksis inden for visesangen med parallelle kvinter og hyppige stemmekryds. Barnagælur er remser og sange i samvær med børn; de fremføres med en særlig intim syngemåde: de raulas. Remsemelodikken har som regel et toneomfang på en kvint eller sekst og består af kæder af korte formler, mest udsmykkede, faldende kvartforløb.

Særlige islandske instrumenter er fidla og langspel, der bruges til sangakkompagnement. Et særligt instrumentalrepertoire kendes ikke.

Læs mere om Island.