Som nabo til Wien havde Bratislava livlig kulturel kontakt med Mellemeuropa. Kirkemusikken havde siden 600-tallet mest været romerskkatolsk, og med protestantismens udbredelse i 1500-tallet kom den reformerte kirkesang til.

Barokken prægedes af store vokale og instrumentale værker af italienske og tyske mestre, mens det klassiske repertoire var påvirket af Wien og Bøhmen og blev opført af adelige residensorkestre. I 1800-tallet udvikledes en slovakisk national musik på grundlag af folkemusikken efter idé af Ján Levoslav Bella (1843-1936).

Den nationale retning fortsatte i 1900-tallet med Eugen Suchoň (1908-93), Alexander Moyzes (1906-84) og Ján Cikker (1911-89). I 1960'erne brød den slovakiske avantgarde igennem med bl.a. Ilja Zeljenka (f. 1932), Miroslav Bázlik (f. 1931), Juraj Beneš (f. 1940) og Vladimír Godár (f. 1956).

Folkemusikken hviler dels på en gammel bondekultur med magisk-rituelle sange, dels på en valakisk hyrdekultur med sange i lydisk og mixolydisk toneart. Flerstemmighed forekommer både i ældre og nyere harmonisk skikkelse. I nyere tid er de såkaldt nyungarske sange populære. Et karakteristisk instrument er den smukt dekorerede hyrdefløjte fujara. Dans ledsages af sækkepibe eller af et strygerensemble, evt. med hakkebræt og klarinet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig