Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rumænien - musik - folkemusikken

Oprindelig forfatter BTrae Seneste forfatter BlochP

Den ældste folkemusik forekommer i forbindelse med de skiftende årstiders ritualer og familiernes fester. Ved juletid går grupper af voksne eller børn fra hus til hus i landsbyen og synger verdslige og religiøse sange med fløjter og små trommer; julesangene colinde er karakteristiske ved deres energiske og uregelmæssige rytme. Til frugtbarhedsskikkene hører recitation og sang, magiske ritualer, maskedanse og instrumenter som fx rumlepotten buhai og klokker. De vigtigste familiebegivenheder er bryllup med sangen til bruden og begravelse med kvindernes klagesange. Hos hyrderne tjener den lange trætrompet tulnic og alpehornet bucium eller trâmbiţa til at holde styr på kvæget og signalere til andre hyrder, men de spilles også ved dødsfald og begravelse. Størst udbredelse har fløjterne, fx fluier mare moldovenesc med seks gribehuller og tilinca, der er uden gribehuller og derfor ligesom trompeterne udelukkende benytter overtonerækken. Nyere er panfløjten nai med op til 23 rør. Til fløjternes repertoire hører den musikalske fortælling om hyrden, der sørger over at have mistet sin fåreflok, men senere genfinder den og glædes. En speciel sangtype er doina, en fri improvisatorisk form over en lyrisk tekst. Balladen, cântec bătrânesc ('gammeldags sang'), har en særlig plads ved bryllupsmiddagen, hvor den gerne udføres af sigøjnermusikere. På vers af kun 6-8 stavelsers længde oprulles den bevægede handling i en episk-recitativisk stil, og sangen ledsages af violin og lutten cobza. Disse hel- eller halvprofessionelle musikere (lăutari) spiller også dansemusik og lyttemusik i små ensembler eller større orkestre med bl.a. hakkebrættet ţambal. Folkets almindelige sange synges på strofer med 3-4 linjer, i pentatone eller modale skalaer og ofte i en fri parlandorytme.

Før i tiden var der specifikke regionale stilarter, men i anden halvdel af 1800-t. begyndte disse at påvirkes af dur-mol-tonalitet og regelmæssig rytme. Béla Bartók var den første, der foretog indsamlinger og analyser af rumænsk folkemusik. Han efterfulgtes af Constantin Brăiloiu (1893-1958), og siden 1949 varetages forskningen af Intitutul de etnografie şi folclor i Bukarest.

Læs om kunstmusikken i Rumænien.

Annonce

Læs mere om Rumænien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Trærup: Rumænien - musik - folkemusikken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153330