Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rumænien - musik

Oprindelig forfatter BTrae Seneste forfatter BlochP

Den rumænske kirkemusik har siden middelalderen tilhørt den græsk-ortodokse retning; i landets vestlige del praktiseres dog også gregoriansk sang. Verdslig folkelig musik spillet på sækkepibe, citer, lut, trommer og skalmejer omtales i Codex Sturdzanus (1550-80), Sebastian Tinodis (ca. 1505-56) Cronica (Cluj, 1554) indeholder episke sange, bl.a. melodier af lutspilleren Valentin Bakfark (1507-76), og Ioan Caioni (1629-87) bringer i Codex Caioni messer, hymner, motetter, ricercarer og verdslige danse i orgeltabulatur. Værdifulde oplysninger om rumænsk folkesang, dans, bryllupsceremonier osv. giver Dimitrie Cantemir i Descriptio Moldaviae (posthumt 1769). Da det rumænske sprog omkring 1700 blev indført i kirkemusikken, udarbejdede Filotei sîn Agăi Jipei (1670'erne-1720'erne) sit rumænske psalter Psaltichie rumânească (1714) med alle kirkeårets sange.

I 1800-t. fremstod en national verdslig kunstmusik med udgangspunkt i folkemusikken. Anton Pann (1797-1854) bragte i sit hovedværk Kærlighedens hospital eller Længselens sanger (1850-52) 174 melodier til rumænske tekster. 1800-t.s kamp for uafhængighed genspejledes i kompositioner, der bar præg af folkemelodier, og navnlig dansen hora blev et symbol på de patriotiske idéer. Romancer, marcher og ballader indgik i vaudeviller og operetter af Ioan Andrei Wachmann (1807-60) og Alexandru Flechtenmacher (1823-98) og i århundredets betydeligste dramatiske værk, operaen Petru Rareş (1889) af Eduard Caudella (1841-1924). Den samme tendens prægede den symfoniske musik og kammermusikken. Mest produktiv på dette område var Constantin Dimitrescu (1847-1928) med syv strygekvartetter. En komponist af internationalt format fik Rumænien med George Enescu.

Efter 2. Verdenskrig blev hele musiklivet reorganiseret med adskillige symfoniorkestre, operahuse, dansegrupper og underholdningsorkestre og en ny generation af komponister med stor interesse for folkemusikken. Til nutidens komponister, der udtrykker sig i et moderne avantgardistisk tonesprog, hører Myriam Lucia Marbe (1930-97), Octavian Nemescu (f. 1940), Ulpiu Vlad (f. 1945), Violeta Dinescu (f. 1953) og Dan Dediu (f. 1967). Internationalt kendte rumænske musikere er pianisten Dinu Lipatti, dirigenten Sergiu Celibidache og panfløjtespilleren Gheorghe Zamfir.

Annonce

Læs om Rumæniens folkemusik.

Læs mere om Rumænien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Trærup: Rumænien - musik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153329