Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Letland - musik

Oprindelig forfatter HPLa Seneste forfatter Redaktionen

Den lettiske folkemusik har gamle rødder og er knyttet til arbejdet og til livets og årets fester på landet. Det bevarede sangrepertoire er meget stort. Melodierne er modale og bevæger sig ofte i asymmetriske taktarter. Fløjter, sækkepiber og citerinstrumentet kokle (se kantele) hører til det ældste lag af folkemusikken. Den nyere spillemandsmusik har violinen som hovedinstrument og har træk tilfælles med den danske. I dag videreføres folkemusikken især af revivalgrupper og i foreninger.

Rigas blomstrende protestantiske kulturliv i 1500- og 1600-t. omfattede både kirkelig og verdslig musik. I det tyske teater i Riga blev der fra slutningen af 1700-t. opført operaer og givet kammerkoncerter. Den første lettiske sangfestival fandt sted i 1873, og komponister arrangerede lettiske folkemelodier for kor. Korbevægelsen fik hurtigt meget stor udbredelse og blev en stærk faktor i bevarelsen af lettisk sprog og identitet under russisk herredømme. 1918-40 var der et livligt musikliv i Riga. Musikken fra perioden er overvejende nationalromantisk.

I de begivenheder, der førte op til Letlands selvstændighed i 1991, spillede massesangstævner og national fællessang en stor rolle. Efter 1991 er flere originale lettiske komponister blevet kendt i Vesten, bl.a. Pēteris Vasks (f. 1946) og Pēteris Plakidis (f. 1947).

Annonce

Læs mere om Letland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Peter Larsen: Letland - musik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116142