Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Island - musik

Oprindelig forfatter EFoc Seneste forfatter Redaktionen

I samspil med den lokale folkemusik har kirkemusikken siden kristendommens indførelse været en vigtig kilde til udenlandsk indflydelse på alle musiklivets niveauer. Þorlakstíðir (Officio Sancti Thorlaci) fra 1200-t. er skrevet på latin som gregoriansk sang efter rímur-regler. Senere udvikledes også flerstemmigheden, især det tostemmige organum som en parallel til den folkelige tvísöngur. Fra 1700-t. stagnerede kulturlivet, herunder kendskabet til nodelæsning og musikteori, som indtil da hovedsagelig var blevet dyrket i forbindelse med salmebogsudgivelser. Musiklivet var nærmest upåvirket af udviklingen i Europa, og instrumenter var næsten ukendte.

Først med nationalromantikken i slutningen af 1800-t. begyndte den udenlandske påvirkning igen at gøre sig gældende; især organisterne i Reykjavík og andre islændinge, som tilegnede sig musikalske færdigheder i Danmark, blev eksponenter for denne udvikling. Trods kunstmusikkens sene opståen i Island har den nået et betydeligt omfang. I nyere tid findes kor, orkestre og musikskoler over hele landet, og musikfestivaler har medvirket til at placere Island i international sammenhæng. At komponisterne studerer i forskellige lande, betyder, at inspirationen er meget varieret; alligevel kan der spores en søgen efter en national identitet i musikken. Sveinbjörn Sveinbjörnsson (1847-1927) og Jón Leifs (1899-1969) var de første komponister, som opnåede at blive kendt uden for Island; siden er bl.a. fulgt Atli Heimir Sveinsson (f. 1938) og Jón Nordal (f. 1926).

Populærmusik

Den tidlige populærmusik stammer fra 1800-t., først med europæiske marcher og polkaer på harmonika og violin, siden hen bl.a. valse, ofte akkompagneret af strygekvartetter. I 1920 opstod de første professionelle danseorkestre, enkelte af dem tog i 1930'erne også jazz på repertoiret. Udstationeringen af engelske og amerikanske soldater under 2. Verdenskrig betød en højnelse af jazzmusikkens niveau. Den amerikanske base i Keflavík blev med sin egen musikradio centrum for populærmusikken. Fra 1950'erne udvikledes en lokal pladeproduktion, og popmusikken nåede et højt professionelt niveau med musikere som KK sextet og Haukur Morthens. Rockmusikken blev fra 1956 spillet både af disse artister og af en ny generation, mens Beatles-bølgen fra 1964 involverede et stort antal ungdomsbands og en lang række pladeudgivelser med egne kompositioner. I 1970'erne skabte bands som Stuðmenn, Megas og Magnus Eriksson rock med lyrik på islandsk, og folkrockgruppen Þursaflokkurinn kombinerede rock med islandsk musik fra tidligere århundreder, mens den internationalt anerkendte funkgruppe Mezzoforte ikke var særlig populær i Island. Punkbølgen 1979-83, anført af sangeren Bubbi Morthens, bragte en ny vinkel ind i rockmusikken, som senere kom til udtryk i The Sugarcubes og sangerinden Björks internationale succes i 1990'erne. Björks gennembrud skabte stor interesse for islandsk musik i udlandet, bl.a. har rockgruppen Botnleðja (Silt) og de eksperimenterende multikunstnere Gus Gus opnået stor international opmærksomhed på meget kort tid.

Annonce

Læs også om islandsk folkemusik eller om Island i øvrigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Fock: Island - musik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99721