Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Irland - musik

Oprindelig forfatter PRy Seneste forfatter Redaktionen

Irland har i århundredernes løb været præget af indflydelsen fra både England og andre europæiske lande. Fra 1733 opholdt fx italieneren Francesco Geminiani sig i flere omgange i Dublin, og her blev Georg Friedrich Händels oratorium Messias uropført i 1742. Blandt irskfødte komponister er John Field kendt som ophavsmand til det ensatsede karakterstykke for klaver, nocturnen. Han virkede dog, i lighed med bl.a. Charles Standford, hovedsagelig uden for landets grænser.

Den irske radio råder over to symfoniorkestre, et kor og en strygekvartet, og såvel Dublin som andre byer danner ramme om forskellige musikfestivaler.

Læs mere om Irland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ryom: Irland - musik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99379