Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frankrig - populærmusik

Oprindelig forfatter CRLa Seneste forfatter keuner

Indbegrebet af pariserstemning skabes af den indsmigrende musette-musik på harmonika, der også bruges til sangakkompagnement.

Men fransk underholdningsmusik er i lige så høj grad præget af Jacques Offenbachs melodiøse og respektløse operetter fra omkring 1860, der introducerede et verdenspublikum for cancan og anden gallisk frivolitet. Eksponenter for forlystelsesetablissementet Moulin Rouge og de dermed forbundne udstyrsforestillinger var i første halvdel af 1900-tallet bl.a. Yvette Guilbert, Mistinguett og den amerikanskfødte Josephine Baker.

Et særlig fransk fænomen er den moderne chanson populaire, udsprunget af den parisiske kabaretscene. Begrebet dækker over en instrumentalt ledsaget, som regel særdeles sprogligt raffineret vise, ofte fremført af ophavsmanden selv (poète chansonnier).

Annonce

Både den musikalske iklædning og den tekstlige tilgang af disse meget personligt insisterende, næsten deklamatoriske sange afspejler tiden: Maurice Chevaliers, Lucienne Boyers og Charles Trenets romantiske optræden fra 1930'erne, Edith Piafs skrøbelige og ekspressive stil fra 1940'erne og 1950'erne, den belgisk-franske Jacques Brels og Georges Brassens' kritisk satiriske samfundskommentarer i en sprogligt forfinet indpakning. Yves Montand, Charles Aznavour, Gilbert Bécaud (1927-2001) og Juliette Gréco er senere fortolkere af denne tradition, musikalsk inspireret af jazzmusikken.

Mireille Mathieu, hvis stemmevolumen og patos overfladisk kan minde om Piafs, hører snarere hjemme i europæisk mainstream-pop, ligesom hun har et stort publikum i Tyskland. En stemme, der var mere i pagt med 1960'ernes internationale ungdomspopkultur, var stilikonet Francoise Hardy (f. 1944), mens det franske forsøg på at etablere en rockstar med Johnny Hallyday (f. 1943) forblev et nationalt anliggende. Længere rakte den begavede provokatør Serge Gainsbourg, både som solist og sangskriver.

Den franske rockmusik har siden 1960'erne fulgt to linjer: En anglo-amerikansk inspireret, der lægger sig op ad de internationale retninger indenfor populærmusikken, om end i en fransk version, og en meget eksperimenterende, fusionspræget og særegen værkorienteret musik, repræsenteret ved kunstnerkollektivet Gong og gruppen Magma.

Læs mere om fransk musik eller om Frankrig generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Charlotte Rørdam Larsen: Frankrig - populærmusik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79431