Thomas Beecham, 1879-1961, engelsk dirigent. Takket være et betydeligt musikalsk talent og en meget stor formue skabte han i det engelske musikliv såvel symfoniorkestre som operakompagnier, der viste sig levedygtige også uden hans dynamiske, ofte vittigt formulerede, stort set enevældige lederskab. Hans vidtspændende repertoire findes dokumenteret i en lang række grammofonoptagelser, hvoraf hans kongeniale tolkning af vennen Fr. Delius' musik indtager en særstilling.
Thomas Beecham
Faktaboks
Thomas Beecham
- Født
- 1879
- Død
- 1961
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.