Michael Boder, f. 1958, tysk dirigent. Efter uddannelse i Hamburg og Firenze blev Michael Boder i 1987 chefdirigent ved operaen i Basel. Han gæstede tillige en lang række operahuse og koncertsale især i Europa - bl.a. Wiener Staatsoper fra 1996 - før han i 2008 blev musikchef ved Gran Teatre del Liceu i Barcelona. 2012-16 var han chefdirigent for Det Kongelige Kapel i København. Michael Boder har dirigeret det traditionelle operarepertoire, men har en særlig interesse for samtidens opera.