Paul Sacher, 1906-1999, schweizisk dirigent. Med Basler Kammerorchester, som han grundlagde 1926, uropførte han værker af bl.a. Bartók, Stravinsky, Hindemith og R. Strauss. 1933 stiftede han Schola Cantorum Basiliensis, der forsker og underviser i tidlig musik.