Faktaboks

Paul Hillier
Født
9. februar 1949
Paul Hillier

Paul Hillier dirigerer Ars Nova Copenhagen ved en koncert i Prag i 2018.

Paul Hillier
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Paul Hillier er en britisk baryton, musikpædagog, dirigent og forfatter. Som grundlægger og leder af vokalensemblerne Hilliard Ensemble (1973-1989) og Theatre of Voices (1990) indtager Paul Hillier en central plads i fortolkningen af såvel tidlig som helt ny kormusik.

Han var i perioden 2001-2007 kunstnerisk leder og chefdirigent for Estonian Philharmonic Chamber Choir og blev 2008 udnævnt til leder af National Chamber Choir of Ireland; i 2009 blev han inviteret til at stifte og lede Coro Casa da Música i Porto, Portugal.

Paul Hillier har i perioden 2003-23 været chefdirigent for vokalgruppen Ars Nova Copenhagen. Hans omkring to hundrede cd-indspilninger har indbragt ham stor international anerkendelse og adskillige priser, herunder to Grammy'er.

I 1997 udgav Paul Hillier som den første en biografi om den estiske komponist Arvo Pärt. I løbet af sin karriere har han arbejdet tæt sammen med Pärt og har haft en betydelig andel i at etablere ham som komponist i Vesteuropa. Desuden har han arbejdet sammen med Steve Reich, Karlheinz Stockhausen, Terry Riley, David Lang (f. 1957) og andre væsentlige komponister. I 2013 blev Paul Hillier udnævnt til Ridder af Dannebrog, og i 2023 har han modtaget Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Hæderslegat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig