Clemens Krauss, 1893-1954, østrigsk dirigent, hvis karriere som operakapelmester under nazismen blev fremmet af kollegers politisk betingede tilbagetræden. I 1933 overtog han fra Fritz Busch urpremieren på Arabella af Richard Strauss, som han siden arbejdede nært sammen med. I 1935 afløste han Erich Kleiber i Berlin og i 1937 Knappertsbusch i München. Fra 1947 arbejdede han i Wien.