Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul Hillier

Oprindelig forfatter UV Seneste forfatter UV

Paul Hillier, f. 9.2.1949, britisk baryton, musikpædagog, dirigent og forfatter. Som grundlægger og leder af vokalensemblerne Hilliard Ensemble (1973-89) og Theatre of Voices (1990) indtager Paul Hillier en central plads i fortolkningen af såvel tidlig som helt ny kormusik. Han var i perioden 2001-07 kunstnerisk leder og chefdirigent for Estonian Philharmonic Chamber Choir og blev 2008 udnævnt til leder af National Chamber Choir of Ireland; i 2009 blev han inviteret til at stifte og lede Coro Casa da Música i Porto, Portugal.

Paul Hillier har siden 2003 været chefdirigent for vokalgruppen Ars Nova Copenhagen. Hans mere end hundrede cd-indspilninger har indbragt ham stor international anerkendelse og adskillige priser, herunder to Grammy'er.

I 1997 udgav Paul Hillier som den første en biografi om den estiske komponist Arvo Pärt. I løbet af sin karriere har han arbejdet tæt sammen med Pärt og har haft en betydelig andel i at etablere ham som komponist i Vesteuropa. Desudenr har han arbejdet sammen med Steve Reich, Karlheinz Stockhausen, Terry Riley, David Lang (f.1957) og andre væsentlige komponister. I 2013 blev Paul Hillier udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Annonce

Se videoklip: Interview med Paul Hillier i anledning af indspilningen af Heinrich Schütz'Die sieben Worte (1662) og Johannespassion (1665-66) med Ars Nova Copenhagen. Optagelsen er fra Garnisonskirken i København, 2009.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla de Visme: Paul Hillier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=509008