• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans von Bülow

Oprindelig forfatter KKet Seneste forfatter Redaktionen

Hans von Bülow, 1830-1894, tysk pianist og dirigent. Hans von Bülow var en glødende beundrer af Richard Wagner, som personligt opmuntrede ham til en musikalsk karriere.

Hans von Bülow dirigerede uropførelserne i München af Wagners Tristan og Isolde (1865) og Mestersangerne i Nürnberg (1868). Von Bülows hustru, Franz Liszts datter Cosima, forlod ham få måneder efter Mestersanger-premieren til fordel for Wagner, som hun allerede i 1865 havde født en datter.

Hans videre karriere førte ham til Hannover, Meiningen, Hamburg og Berlin, hvor han var chefdirigent for Berlinerfilharmonikerne 1887-93.

Annonce

Hans von Bülow var især kendt for sine tolkninger af Beethoven, Berlioz, Brahms og Liszt og forblev trods de personlige modsætninger tro mod Wagners musik.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting: Hans von Bülow i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52774



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Hans von Bülow Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik