Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gert Bastian

Oprindelig forfatter JC Seneste forfatter Redaktionen

Gert Bastian, 1918-1987, dansk bassanger og skuespiller, far til Peter Bastian. Gert Bastian sang efter sin operadebut 1947 på Den Fynske Opera og Den Jyske Opera i partier som Leonard i Carl NielsensMaskarade, Rocco i Ludwig van BeethovensFidelio, Nick Shadow i Igor StravinskijsLastens vej (The Rake's Progress) og Georgio Germont i Giuseppe VerdisLa Traviata.

Med sine sceniske evner kunne Gert Bastian fortsætte sin karriere som skuespiller. Han debuterede allerede 1946 på Nørrebros Teater, var engageret ved bl.a. Aarhus Teater og Aalborg Teater og var fra 1969 ansat ved Odense Teater.

Det blev også til roller i flere film, bl.a. Sommer i Tyrol (1964), et par Olsen-banden-film (1969 og 1972) og Babettes gæstebud (1987).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Christiansen: Gert Bastian i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44666