Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne Margrethe Dahl

Oprindelige forfattere BViiN og JC Seneste forfatter UV

Anne Margrethe Dahl, f. 1960, norskfødt dansk sopran. Anne Margrethe Dahl er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun indledte sin karriere 1991 på Den Jyske Opera, inden hun 1999 blev fast knyttet til Det Kongelige Teater, hvor hun i stigende grad har optrådt i dramatiske roller, bl.a. Wolfgang Amadeus Mozarts Tryllefløjten, Giacomo Puccinis La Bohème, Poul Ruders' Tjenerindens fortælling og 2006 som Violetta i Giuseppe Verdis La Traviata. Hendes repertoire omfatter også musicals, og hun virker tillige som lied- og koncertsanger.

Anne Margrethe Dahl, der er datter af sopranen Hallgerd Benum Dahl (f. 1937) og oboisten og professor ved konservatoriet Ole-Henrik Dahl (1938-2011), blev 1994 blev gift med dirigenten Frans Rasmussen. 2008 blev hun forstander for Opera-Akademiet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bendt Viinholt Nielsen, John Christiansen: Anne Margrethe Dahl i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60502