Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Morten Zeuthen

Oprindelig forfatter BViiN Seneste forfatter HaAn

Morten Zeuthen under en koncert i 2009 på kulturcentret Tuskær ved Fjaltring. Foto: Karl Bencke.

Morten Zeuthen under en koncert i 2009 på kulturcentret Tuskær ved Fjaltring. Foto: Karl Bencke.

Morten Zeuthen, f. 19.6.1951, dansk cellist, uddannet hos Paul Tortelier og Asger Lund Christiansen. Morten Zeuthen spillede i Sjællands Symfoniorkester og i Det Kongelige Kapel, før han i 1978 blev koncertmester i Radiosymfoniorkestret. Fra 1996 har han været professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Morten Zeuthen var medstifter og medlem af Kontra-kvartetten 1973-2000, og fra denne periode stammer flere fremragende cd-indspilninger med kvartetten. Han har tillige gjort sig gældende i samspil med især pianisten Amalie Malling og som solist, bl.a. i uropførelser af soloværker og koncerter af danske komponister. På bl.a. den prisbelønnede indspilning fra 1994 af J.S. Bachs seks suiter for solocello spiller Morten Zeuthen på en Francesco Ruggeri-cello fra 1680.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bendt Viinholt Nielsen: Morten Zeuthen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184065