Wayne Siegel, f. 1953, amerikanskfødt komponist, siden 1974 bosat i Danmark. Han er uddannet ved University of California i Santa Barbara og hos Per Nørgård ved Det Jyske Musikkonservatorium. Siden 1986 har Siegel været leder af DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) i Århus. I 2003 blev DIEM en afdeling af Det Jyske Musikkonservatorium, hvor Siegel udnævntes til professor i elektronmusik. Hans værker, hvoraf de nyere er stærkt præget af amerikansk minimalisme, omfatter computermusikinstallationer, musik for instrumenter og computer, kammer- og orkestermusik samt science fiction-multimedieoperaen Livstegn (1994).
Wayne Siegel
Faktaboks
Wayne Siegel
- Født
- 1953
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.