Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Finn Savery

Oprindelig forfatter BKra Seneste forfatter Redaktionen

Finn Savery, f. 1933, dansk komponist og pianist, en af de første danske komponister, som helhjertet har udtrykt sig inden for flere genrer, bl.a. jazz og moderne kompositionsmusik. Han er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har siden 1948 med mellemrum været aktiv som jazzudøver, især som pianist med egen trio. Han modtog omkring 1960 afgørende impulser fra såvel Pierre Boulez som Miles Davis og lod de to stilverdener mødes i oktetten Dualisme (1961). Samtidig begyndte han at komponere for teater, film og tv og opnåede kolossal succes med musikken til Frihed — det bedste guld (1961) og især Ernst Bruun Olsens musical Teenagerlove (1962). Siden begyndelsen af 1970'erne har hans musik været præget af stor enkelhed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bertel Krarup: Finn Savery i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155951